Indkøber søges

Indkøber søges

Abacus Medicine A/S søger endnu en indkøber til vores dynamiske indkøbsafdeling i København

Abacus Medicine A/S er et hurtigt voksende medicinalfirma som tilbyder spændende udfordringer og karrieremuligheder.

Udadvendt INDKØBER med højt drive og positiv attitude

Har du erfaring med indkøb og/eller salg, og kan du se dig selv som vores nye kollega i en indkøbsafdeling med 8 andre kollegaer, der arbejder med indkøb, sourcing, kvalitetssikring samt produktudvikling? ABACUS MEDICINE har brug for en indkøber med både en sælger og en indkøber i maven.

Din dagligdag kommer bl.a. til at indeholde følgende opgaver:

• Kontakt til og forhandling med leverandører i hele Europa
• Indgåelse af indkøbsaftaler og opfølgning på disse
• Kvalitetssikring
• Identificering af uopdyrkede potentialer og udvikling af leverandører
• Besøg hos leverandører i Europa
• Deltagelse i messer
• Sourcing af nye leverandører
• Optimering af forretningsmuligheder

Der vil være 15-30 rejsedage pr. år hovedsagligt inden for Europa.

Forhandlinger baseret på seriøst og godt købmandskab med leverandører samt optimering af hele værdikæden og den personlige relation er fundamentet for den succes, der er med til, at udvikle de gode leverandørrelationer.

Kvalifikationer og kompetencer

Du er uddannet Indkøber / sælger inden for international handel eller har en anden relevant kommerciel baggrund. Du er en god kommunikator på både dansk og engelsk, og det forventes du er vant til at bygge relationer med andre kulturer.
Det ligger naturligt for dig at være den forretningsorienterede købmand, der tager ansvar og er stærkt kommunikerende både internt og eksternt. Samtidig har du de gener, som gør dig til en god sælger.

Du er med til at skabe resultater i samarbejde med resten af indkøb og Supply Chain teamet.
Det forventes du er en god teamplayer, har et højt drive, er målbevidst og har en positiv attitude.

Du arbejder struktureret og trives i et hektisk miljø. Der er mange projekter i gang på samme tid, og du trives med, at have mange ”bolde i luften”.
Der lægges desuden vægt på at du, som person, er udadvendt, har humor og er naturlig proaktiv.

Vi tilbyder et spændende job, hvor du er en aktiv medspiller i det daglige arbejde og har stort ansvar i at opnå de satte mål sammen med resten af teamet og hele organisationen. Du får en stor kontaktflade i et internationalt miljø. Du indgår i et positivt, udadvendt team med højt målbevidst drive. Ansættelsesstart er senest 1. december 2016.

Du vil referere til Teamlederen for indkøb.

Kontakt og deadline
Send hurtigst muligt og senest d. 16. oktober 2016 en kortfattet skriftlig ansøgning og dit CV MRK: indkøb 2 til pernille.albeck@abacusmedicine.com

Om os

Abacus Medicine A/S er parallelimportør af original medicin, der købes og sælges i Europa. Abacus Medicine A/S har oplevet kraftig vækst på kort tid og har bl.a. været på Børsens Gazelleliste i 5 år. I 2015 havde vi en omsætning på mere end DKK 800 mio., og vi forventer yderligere vækst i 2016 og frem. Vores kontorer er centralt beliggende i store og lyse lokaler på Vesterbrogade i København.