Portfolio Manager

Portfolio Manager

ABACUS MEDICINE A/S SØGER PORTFOLIO MANAGER

Til vores hovedkontor i København søger vi en Portfolio Manager til en nyoprettet stilling.

Abacus Medicine beskæftiger ca. 350 medarbejdere i Europa. Det danske hovedkontor har 80 fastansatte medarbejdere og ca. 25 studerende tilknyttet (primært fra CBS). Alle med mange forskellige nationaliteter, der har en travl og dynamisk hverdag med et tæt samarbejde mellem de forskellige afdelinger og vores udenlandske datterselskaber i Tyskland, Ungarn, Holland, mfl.

Du kommer til at samarbejde tæt med, og referere til selskabets Director – Sales and Business Development. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Abacus Medicine tilbyder:

  • En karriere med fokus på forretningsudvikling og analyse for det største marked inden for vores portefølje (Tyskland/Østrig)
  • Et ungt dynamisk og yderst motiveret team, bestående af seks fuldtidsansatte og fire studerende
  • En flad virksomhedsstruktur med en iværksætteres tankegang, der opfordrer dig til at tage ansvar og ikke sætter grænser for din personlige udvikling
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø med forskellige opgaver, fra dybdegående dataanalyser til nye kundemuligheder


  • Dine primære arbejdsopgaver:

  • Porteføljestyring og prissætning af vores portefølje der består af 500 produkter, og vokser med 15-20 produkter hver måned
  • Optimering af ”trading” i tæt samarbejde med lederne af de øvrige salgsmarkeder (DK, SE, NL)
  • Optimering og udvikling af vores nuværende ”trading systemer”
  • Dataanalyse for at understøtte ledelsesmæssige beslutningstagning


  • Dine kvalifikationer:

  • Du har min 2-3 års erfaring fra lignende stilling, nyuddannede kan også komme i betragtning
  • Gode referencer fra lignende job
  • Relevant uddannelse indenfor området
  • Gerne erfaring med internationale selskaber
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk, tysk vil være en fordel


  • Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor korte beslutningsveje og en uformel og flad organisation er med til at bane vejen for en varieret og aldrig kedelig dagligdag. Din løn er tilpasset dine kvalifikationer og indeholder en fast lønpakke med pension/sundhedssikring/telefon og en attraktiv bonusordning.

    Som person er du positiv, kvalitetsbevidst, engageret og tager ansvar. Vi lægger vægt på, at du har en struktureret tilgang til opgaverne. Da du vil arbejde i tæt dialog med virksomhedens øvrige afdelinger og datterselskaber er det afgørende, at du kommunikerer godt med mange forskellige faggrupper og nationaliteter.


    Kontakt og deadline
    Send hurtigst muligt og senest d. 15. oktober 2017 en kortfattet skriftlig ansøgning og dit CV – mærket ”PORTFOLIO” – til job@hojlandogco.dk Har du spørgsmål til stillingens indhold er du velkommen til at kontakte headhunter Jonas Højland på tlf. +45 60 16 33 49.



    Om os
    ABACUS MEDICINE er leverandør af originale, europæiske lægemidler med hovedsæde i København.
    Abacus Medicine blev etableret i 2004 med det formål at give patienter over hele Europa adgang til billigere medicin. I dag har Abacus Medicine en årlig omsætning på over 1 mia. DKK og er blevet tildelt Børsens eftertragtede Gazelle-pris seks gange siden 2010 som en anerkendelse af at være blandt Danmarks hurtigst voksende virksomheder.